Denne artikel er til både til dig, der går med en ubændig trang til at komme ud og se noget andet end dyreparken i Charlottenlund eller Frederiksberg Have. Der er intet galt med nogle af de to, men de er nok begge to på listen over mest frekventerede destinationer i løbet af de sidste to års samfundsomvæltning. Men artiklen er til gengæld også for alle andre, uanset om du står og skal planlægge en nytænkende teambuildingdag, eller om du vil imponere en date. Lang historie kort – den er for alle.
Vi nævner bevidst ikke navnet på pandemien, lidt som en fjendtliggørelse fra Harry Potter med Du-Ved-Hvem, men ikke desto mindre har de seneste par års nedlukning åbnet folks øjne for naturen og de skatte, der ligger gemt i den. Altså i overført betydning naturligvis. Guldhornene er for længst fundet, så det er der ingen grund til at lede efter mere.
Vandr rundt om Esrum Sø
Ja overskriften afslører nok mere eller mindre hele humlen med dette afsnit. Men det fortjener uddybelse, fordi Esrum Sø for det første er et utrolig naturskønt område og ikke mindst sti, som man kan begive sig ud på. Det tager hverken for kort eller lang tid at gå rundt om den, og der kan både planlægges firmature, private vandreture med venner og fjender og meget mere naturligvis.
Orø
Besøg den lille perle i Isefjorden for at få et skud nye indtryk på oplevelseskontoen. Som ovenstående eksempel er den også meget vandrevenlig, men en idé kunne også være at leje et af de mange sommerhuse, som er opført på øen. Det er en lille ø med under 1000 indbyggere og kun 4 byer, og selvom der ikke findes noget konkret data på det, er det højst sandsynligt ikke den første ø, folk overvejer, når der skal planlægges udflugter og andre oplevelser. Men hvis man gerne vil opdage noget af det mindre kendte, er det måske en fejl.
Karrebæksminde
Besøg den lille fiskerby i sydvestsjælland, og book en overnatning til de implicerede på den tur, du ønsker at planlægge. Det er næsten obligatorisk at udforske den hyggelige havn, ligesom at du også kan benytte dig af de mange overnatningsmuligheder i blandt andet pæne og moderne sommerhuse. Græshoppebroen er også en seværdighed i den lille by, som du kan opleve på din vej rundt i området. Og sidst men ikke mindst skal der jo mad og drikke til helten – og der kan man da lige overveje, om ikke det skal foregå på en af de ikke mindre end 3 kroer, som byen ligger inde med.
Hvad enten du er på udkig efter generelle turistbusser i Sjælland eller decideret konferencekørsel i forbindelse med dit arbejde, kan det arrangeres, så du kan opleve Sjællands unikke perler.