De seneste to år har budt på mange godt gammeldags trælse oplevelser for de fleste. Et utal af podepinde i næste og hals, aflyste rejser, restriktioner og politiske skandaler i et væk har præget vores hverdage. Men en enkelt god ting der er kommet til, er en øget bevidsthed om alt det, det danske land har at byde på.
For når solferien for andet år i træk er i fare, så bliver danskerne tvunget til at tænke kreativt og hjemligt. Og det har Danmark nydt godt af. For første gang længe, har også danskerne sat pris på de danske naturoplevelser, hoteller og seværdigheder.
Så i stedet for at sidde hjemme og surmule over endnu en nedlukning, så er det nu blevet muligt at opleve nyt fra hele landet, hvilket også gavner det danske fællesskab.
Hvorfor så vælge Danmark?
Spørgsmålet er så, om der overhovedet er grund til at investere i den rejse rundt i Danmark. Er det ikke bedre at spare pengene til næste gang, det bliver muligt at stikke af på ferie? Bestemt ikke! Bare fordi coronaen er over os, behøver din ferie ikke være trist og intetsigende. Og det er videnskabeligt bevist, at arbejdsdagene både før og efter en ferie bliver langt bedre, når man får et pusterum væk fra hverdagen.
Det behøver ikke engang være til den anden ende af landet. Tit vil der faktisk være en lang række hoteller og oplevelser inden for et par timers kørsel af hvor du bor. Disse har du bare aldrig oplevet, fordi alle ferier er foregået i udlandet.
En fordel ved Danmark er, at vi er et ret lille land med overvældende mange kulturtilbud. Der er så at sige ikke så langt mellem snapsene herhjemme. I andre lande skal du på små dagsrejser for at besøge de bedste turistattraktioner, men det er slet ikke nødvendigt her.
Lav din egen danske bucket list
Så hvis du har udsigt til endnu en ferie herhjemme, hvorfor så ikke lave en bucket list, version Danmark? Har du for eksempel nogensinde prøvet bridge walking på den gamle Lillebæltsbro? Eller har du besøgt alle danske forlystelsesparker på én sommer? Og hvad med nogle af landets bedste restauranter? Har du egentlig ikke kun besøgt dem, der lå i umiddelbar nærhed af din bopæl? Og hvad med en solferie, hvor du ikke bliver forbrændt på feriens første dag af alt for stærke solstråler?