Når du er på vandretur, er det vigtigt med nogle gode rutiner i forhold til pakningen af din rygsæk. Dermed sikrer du nemlig, at dit udsyr ligger mest hensigtsmæssigt, og du ved samtidig altid, hvor alt dit udstyr ligger henne i tasken.
Læs med her og få nogle gode råd med på vejen, så du selv kan pakke din rygsæk på den bedste måde. Har du brug for flere tips og tricks til din vandretur, så kan du læse meget mere inde på vandretips.dk.
Få skabt et godt tyngdepunkt
Når du pakker tasken, er det vigtigt, at du får lavet et godt tyngdepunkt i selve sækken. Du skal altså pakke de tungeste ting i den nederste del af tasken. Det kan være dit telt, sovepose, kogegrej osv.
Herefter kan du så begynde at pakke det resterende udstyr op omkring det solide tyngdepunkt. På den måde sikrer du den mest behagelige tilpasning af tasken, samtidig med at tingene ikke roder rundt, mens du går.
Inddel dit udstyr i to dele
Som noget andet du kan gøre i forbindelse med den gode pakkerutine, det er at inddele dit vandreudstyr i to dele.
Det som du skal bruge til at slå lejr, og så de ting som du skal bruge i løbet af din vandretur. De ting som du ved, du ikke skal bruge i løbet af dagen, f.eks. din sovepose, telt osv., det behøver ikke ligge fremme i tasken. Der er det bedre at placere de ting, som du hurtigt og nemt skal kunne få fat på i løbet af ruten.
Det kan være snacks, vand, kogegrej, førstehjælp osv. Men ved at inddele dit udstyr i to grupper, så gør du det nemmere for dig selv at gøre selve pakningen mere overskuelig.
Brug vandtætte poser
Måske er din rygsæk vandtæt, men er du først kommet ud i et ordentligt regnskyl, eller er du blevet meget våd af andre årsager, så holder tasken ikke vandet ude. Derfor er det en rigtig god idé at pakke alle dine ting ind i vandtætte poser.
På den måde giver du dig selv de bedste kort på hånden, hvis nu det våde uheld skulle være ude.
Stram seler og stropper godt til
Når du har pakket tasken på den bedste måde for dig, så husk endelig at spænde tasken godt til. Så komprimerer du nemlig tingene endnu mere sammen, og du undgår, at det vælter rundt inde i tasken, når du går.
Og ellers så kan det være en fordel at have øvet dig et par gange derhjemme, inden du begiver dig afsted på tur. For så kan du hurtigt og nemt pakke dine ting sammen, også hvis du skulle ende i en stresset situation.