Studieture

Studietur til København

Skal I på studietur / klassetur til København?

Mange danske gymnasieklasser, folkeskoler og privatskoler over hele landet tager i løbet af elevernes skoletid en tur til København. Her får eleverne lov til at opleve hovedstadens pulserende storbyliv samtidig med, at de lærer om Danmarks historie og kultur. På Danhostel Copenhagen Amager åbner vi glædeligt vores døre for gymnasieklasser, handelsskoler, universiteter og grundskoler, der skal på studietur, klassetur eller ryste-sammen-tur til hovedstaden. Vi har de perfekte faciliteter for større grupper og deres undervisere eller lærere, og efter en lang dag i Københavns gader, kan I slappe af og nyde en hyggelige stund med hinanden i vores hyggelige loungeområde eller opholdsrum. Skal eleverne briefes eller skal der planlægges inden I tager ud til dagens gøremål og begivenheder, kan vores fællesfaciliteter også benyttes til det formål.

 

Forplejning efter behov

På Danhostel Copenhagen Amager sætter vi en ære i at danne rammerne for en god, sjov og udbytterig studietur/klassetur. Vi står for den forplejning I har behov for, og ønsker I information eller råd om transport, byen, aktiviteter, seværdigheder og lignende, står vores medarbejdere med glæde til jeres rådighed. Er I over 10 personer følger der morgenmad med i prisen, og I er velkommen til også at benytte vandrehjemmets gæstekøkken.

 

Det praktiske

Indkvartering sker med max 5 personer pr. værelse, og ledere/ undervisere indkvarteres for så vidt muligt på 2-sengs værelser. Enkeltværelser kan bestilles til merpris. Linned følger med i prisen og udleveres ved ankomst og skal afleveres igen ved udkvartering. Der er moderne og rene toiletfaciliteter og bad på gangen, og ønskes værelser med eget bad og toilet, kan dette købes, såfremt disse er ledige. Af hensyn til vores andre gæster, skal der være ro på værelser og gange mellem 23 og 07.

 

Kontakt os

Du er til hver en tid velkommen til at kontakte os på 32 52 29 08, hvor vi med glæde besvarer dine spørgsmål.

Mere info her

Copyright © Danhostel Copenhagen Amager Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookie- og privatlivspolitik