Copenhagen Card

Oplev København med Copenhagen Card


På tur til hovedstaden?

Skal I på en endagstur, en forlænget weekend eller måske endda en uges ferie til hovedstaden, er der masser at opleve. København er en skøn og pulserende storby fuld af kulturliv og historie, og det betyder et væld af museer, smut arkitektur, begivenheder, attraktioner, seværdigheder og oplevelser. I København er der masser at opleve for både familiens mindste medlemmer, teenageren i familien og de voksne, og det kan være svært at nå det hele.

 

Oplev Københavns bedste seværdigheder

Vil I opleve Københavns mest populære attraktioner og seværdigheder, er det en stor fordel at købe et Copenhagen Card. Copenhagen Card kan fås som et 24 timers kort eller flerdagskort og er derfor velegnet til både en endagstur og en hel ferie i hovedstaden. Flerdagskortene gælder i enten 2, eller 3 dage, så du kan vælge et, der passer på længden af jeres ferie. Med Copenhagen Card behøver I heller ikke bekymre jer om transport mellem de forskellige attraktioner – I kan frit køre i tog, bus, metro og havnebus i hele hovedstadsområdet. Desuden følger der en gratis guidebog og app med, der giver jer et fuldt overblik over, hvad der er inkluderet i kortet.

 

Spar penge med Copenhagen Card

Skal I på tur til hovedstaden, har I med sikkerhed snakket om, hvad I gerne vil opleve, for der er mange attraktioner, der er sjove for både børn og voksne. Har I i forvejen tænkt jer at besøge flere af Københavns attraktioner, kan I spare mange penge med et Copenhagen Card i hånden. Kortet giver jer  gratis adgang til mere end 70 attraktioner samt rabat på et stort udvalg af andre attraktioner, caféer og restauranter. Voksne må endda medbringe to børn op til 9 år gratis til de inkluderede attraktioner, og jo flere attraktioner I besøger, des flere penge sparer I.

Kortet giver dig blandt andet gratis adgang til:

  • Tivoli
  • Den Blå Planet
  • København Zoo
  • Rundetårn
  • Nationalmuseet
  • Amalienborg
  • Falkonergården
  • Glyptoteket
  • Louisiana Museum for Moderne Kunst
  • Og meget mere!

 

Køb jeres Copenhagen Card hos Danhostel Copenhagen Amager

På Danhostel Copenhagen Amager kan I købe jeres kort i receptionen, når I fx indlogeres på et af vores værelser. Vores imødekommende medarbejdere står altid klar til at rådgive jer om de forskellige seværdigheder, der er inkluderet i kortet, og hjælper gerne med at guide jer hen til de forskellige attraktioner. Med Danhostel Copenhagen Amagers centrale placering på Amager, er I tæt på mange af de mest populære attraktioner, som kan nås til fods, mens andre kan nås enten på cykel (OBS: Kan i sommerhalvåret lejes på Danhostel Copenhagen Amager) eller med offentlig transport, som også er lettilgængelig fra vandrehjemmet. Efter en hel dag med kulturoplevelser, kan I slappe af i vores loungeområde, få en god nats søvn på et af vores værelser og starte dagen godt ud med en lækker morgenmadsbuffet.

Copyright © Danhostel Copenhagen Amager Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookie- og privatlivspolitik