Præsentation BLOG

Præsentation BLOG image
Blog
7. maj 2019

En kort præsentation af Familien på Danhostel

Hvem er vi…

Vi hedder Malou og Lasse Uldahl Borch, og vi driver Danhostel Copenhagen Amager sammen. Vi bor også på hostellet sammen med vores to drenge Nord og Atlas.

Vi har drevet hostellet siden sommeren 2012, men faktisk starter vores historier herude meget tidligere.

Lasse er nemlig opvokset herude sammen med sine brødre, Nikolaj og Rasmus, idet det var hans forældre, Dorte og Torben der drev Danhostel Copenhagen Amager tidligere. Og familiehistorien stopper ikke her. Lasses tvillingebror Rasmus er nemlig vores dygtige køkkenchef, og vi har haft en godt og tæt samarbejde igennem de sidste mange år.

 

Det at vi bor på hostellet sammen med vores familie, skaber et særligt bånd imellem os og vores dejlige medarbejdere. Vi betragter hinanden som vores udvidede familie, og prøver altid at have det sjovt sammen. Både når vi arbejder og holder fri.

Da vi havde drevet stedet i et par år afholdte vi en workshop sammen med alle medarbejderne hvor vi skulle definere vores ”DNA”. På denne workshop kom medarbejderne op med vores manifest ”We´re you Copenhagen family – Welcome home”. Dette manifest har vi efterfølgende brugt til at beskrive den følelse vi ønsker at vores gæster oplever når de besøger os.

 

Vi driver en virksomhed der gerne vil tage et ansvar. Både socialt og i forhold til miljøet.

Dette gør vi på mange små måder i vores hverdag, og det er vores erfaring at dét at tage samfundshensyn og køre en forretning sagtens kan fælges ad. Nogle af de ting vi har gjort er:

 

  • Solcelleanlæg
  • Sparepærer hvor det er hensigtsmæssigt
  • Affaldssortering
  • Lavtskylstoiletter
  • Vandsparer på brusere og vandhaner
  • Varmestyring og Miljøvenlig fjernvarme
  • Rumfølere på korridorer og baderum
  • Miljøvenlige rengøringsmidler
  • Linned, Håndklæder og anden tekstil renses på miljøgodkendt renseri
  • CO2 neutral hjemmeside


Vi vil også gerne gøre en forskel for mennesker. Dette gør vi blandt andet med et fgodt samarbejde med Fairway Consult hvor vi forsøger at hjælpe mennesker på vej tilbage til arbejdsmarkedet. 
Et samarbejde alle parter høster udbyttet af. Vi tror ligeledes på at man skal give tilbage og i 2016 valgte vi at byde på en auktion afholdt af Ungdommens røde kors og bloggeren Mette Marie Lei Lange der står bag den succesrige blog Twinpeaks. 
Auktionen var på et juletræ der var pyntet af Mette Marie med chokolade fra Simply Chokolate og beløbet gik til at afholde juletræsfester for udsatte familier. 
Den kæmpe store kasse med chokolade vi bød på til en værdi af 10.000,- kr. afleverede vi kort før jul inde på børneafdelingen på Rigshospitalet.

 

Vi glæder os til at tage jer lidt med ind i vores verden.

 

Mange hilsner

Malou & Lasse

Copyright © Danhostel Copenhagen Amager Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookie- og privatlivspolitik