Efterårsferie i København

Efterårsferie i København image
Blog
2. oktober 2020

Efterårsferie i København

Tag familien med på efterårsferie i København

Efterårsferien nærmer sig, og det er tid til familiehygge og børnevenlige aktiviteter. I en by som København behøver du heldigvis ikke bekymre dig om, hvad I skal lave.

 

Overnatter I på Hostel, får I familiehygge for alle pengene. Ingen får deres eget værelse, og I kan være sammen og dele ferieminderne hele tiden. Danhostel Amager tilbyder et væld af muligheder for oplevelser i efterårsferien og med dets centrale placering er det nemt at komme rundt, uanset hvilke aktiviteter og spændende oplevelser, der er planlagt for dagen.

 

Aktiviteter for hele familien

Hvis ikke I før har været på familieferie i København, er der mange ting, der vil være sjove for børnene at se også uden, at det bliver en alt for dyr efterårsferie. Alene det at komme op i Rundetårn eller at se Den Lille Havfrue vil være sjove oplevelser for børnene. Har I alligevel brug for lidt mere aktivitet, er der her blot et par idéer til, hvad I kan give jer i kast med på efterårsferien i København.

 

  • København er en cykelby – det er et faktum, der er nået hele verden rundt. Lej cykler og tag børnene med på opdagelse, enten på hver deres egen cykel eller i vognen på jeres ladcykel, hvorfra de kan opleve storbyen.
  • Tag børnene med på Experimentarium og giv dem én på opleveren. Få mange timer til at gå med at udforske naturvidenskab og teknologi.
  • På Amalienborg, der til daglig er kongefamiliens hjem, er det også muligt at opleve Den Kongelige Livgardes vagtskifte. Slottet, der er fra 1700-tallet, er i sig selv enormt flot at se, og for børnene vil det uden tvivl være sjovt at se, når garderne med deres store huer står vagt.
  • Den blå planet er et nationalt akvarium i verdenseliten, og noget børnene helt sikkert vil elske, og de vil sent glemme alle de storslåede dyr, de ser der.
Copyright © Danhostel Copenhagen Amager Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookie- og privatlivspolitik